Skolen dræner Brunos energi, og han bryder ofte sammen, når han kommer hjem.

Derhjemme har vi også oplevet udfordringer med grænseoverskridende adfærd, og jeg har følt mig drænet samt manglet de nødvendige redskaber til at rumme og støtte mit barn.

Jeg troede egentlig, jeg gjorde det rigtigt.

Jeg forklarede. Trøstede. Satte grænser.

Prøvede at være tålmodig.

Og alligevel…

Vi endte vores eftermiddage alt for tit i konflikter, hævede stemmer og den der tunge følelse i kroppen bagefter.

Du ved… hvor man lige sætter sig ned og tænker:

“Hvorfor blev det sådan igen?”

Jeg googlede nettet tyndt i håbet om at finde svar, løsninger og muligheder.

Ikke fordi jeg tænkte, at jeg var en dårlig mor.

Men fordi jeg var træt. Helt ind i nervesystemet træt.

Og fordi jeg kunne mærke, at noget skulle ændre sig.

Jeg kontaktede en familierådgiver, som anbefalede mig at påbegynde et forløb i Parent Management Training – Oregon.

Hvad er PMTO egentlig?

Da jeg først hørte om det, tænkte jeg:

“Okay… endnu et kursus.”

Men PMTO (Parent Management Training – Oregon) er faktisk ret konkret.

Det er en evidensbaseret metode, som bruges i Danmark gennem kommunen – ofte via familieafdelingen eller PPR – til forældre, der oplever mange konflikter eller føler sig fastlåst i hverdagen.

Det er ikke terapi på den måde, hvor man bare sidder og taler.

Det er mere:

“Okay, hvad sker der hjemme hos dig – og hvad kan du gøre anderledes i den situation?”

Man får:

• konkrete værktøjer
• små øvelser fra sin egen hverdag
• sparring på det, der ikke virker

Og så prøver man det af.

Midt i ulvetimen. Midt i madpakker. Midt i virkeligheden.

Og det er faktisk der, det gør en forskel.

Det vigtigste jeg lærte (og stadig øver mig på)

1. Jeg lærte at se det gode – også når det er svært

Jeg opdagede, hvor meget jeg egentlig rettede på det, der ikke fungerede.

“Stop.”

“Lad være.”

“Nu har jeg sagt det tre gange.”

Men jeg sagde sjældent noget, når det gik godt.

Nu prøver jeg at fange de små ting:

“Jeg kan se, du prøver.”

“Tak fordi du kom med det samme.”

Og det ændrer faktisk noget i ham.

2. Små ting gør en kæmpe forskel

Jeg troede, jeg skulle lave store ændringer.

Men det var de små ting:

At gå ned i øjenhøjde.

Sige hans navn først.

Give én besked ad gangen.

Det lyder simpelt.

Men det er det ikke altid, når man er presset.

3. Korte beskeder virker bedre end lange forklaringer

Jeg er typen, der forklarer alt.

Men mit barn lytter ikke til en lang forklaring midt i en konflikt.

Nu siger jeg:

“Sluk iPad’en.”

Og så stopper jeg der.

Det føles næsten forkert…

men det virker bedre.

4. At stå fast – uden at råbe

Jeg troede, man skulle hæve stemmen for at blive taget seriøst.

Men jeg har lært, at ro og tydelighed faktisk virker stærkere.

Jeg gentager. Roligt.

Og står ved det, jeg har sagt.

5. Ros der giver mening

Ikke bare: “godt gået”

Men: “Du tog sko på uden jeg skulle sige det tre gange – det hjælper virkelig.”

Så ved han, hvad han gjorde rigtigt.

6. Jeg behøver ikke reagere på alt

Den her… den har givet mig mest ro.

Alt behøver ikke en reaktion.

Nogle ting kan jeg lade passere.

Og det gør, at jeg har mere overskud til det, der faktisk er vigtigt.

7. Konsekvenser uden drama

Før blev det hurtigt følelsesladet.

Nu prøver jeg at holde det neutralt:

Hvis du kaster med legetøj → så bliver det lagt væk.

Ikke en lang snak.

Ikke skæld ud.

Bare handling.

8. Struktur hjælper mere end jeg troede

Når dagen er forudsigelig, bliver han mere rolig.

Efter skole, snack, pause, lektier, hygge.

Det lyder kedeligt…

men det skaber tryghed.

9. Relation før regulering

Den her ramte mig.

Når han er presset, har han ikke brug for flere krav.

Han har brug for mig.

Så nogle gange sætter jeg mig bare tæt.

Siger ikke så meget.

Og det virker bedre end alle mine ord.

10. Jeg er også en del af det hele

Den sværeste erkendelse.

At det ikke kun handler om mit barn.

Men også om mig.

Mit toneleje.

Min tålmodighed.

Mit eget overskud.

Når jeg er rolig…

så smitter det.

Ikke altid.

Men ofte nok til, at det gør en forskel.

Virker PMTO?

Ja… men måske ikke på den måde, man tror.

Det handler ikke om at “fikse” barnet.

Det handler om, at vi som forældre gør noget anderledes.

Og når vi ændrer vores måde at reagere på…

så ændrer dynamikken sig også.

For mig føles det som at have fået nye briller.

De samme situationer.

Men en anden måde at være i dem på.

Det vigtigste jeg tager med

PMTO gav mig ikke et perfekt barn.

Men det gav mig noget, jeg manglede:

Ro.

Retning.

Og en følelse af, at jeg faktisk kan gøre noget anderledes.

Vi har stadig svære dage.

Men de fylder ikke det hele længere.

Og det er måske det vigtigste.

Hvis du sidder derude og føler, du hele tiden reagerer, irettesætter og bliver træt i hovedet…

Så er du ikke alene

The post Hvad er PMTO og hvordan ændrede min hverdag efter forløb first appeared on .

Det kom snigende. Som en træthed, der ikke gik væk, uanset hvor meget jeg sov. Som en irritation over små ting, jeg normalt ville grine af. Som følelsen af hele tiden at være bagud – som om livet løb foran mig, og jeg bare prøvede at følge med uden helt at kunne indhente det.

Jeg er mor. Og ikke bare mor – jeg er alenemor. Der er ikke nogen at give stafetten videre til, når energien er brugt op. Ingen pauseknap. Ingen “jeg tager lige over i dag”. Det er mig. Hele tiden.

Og jeg elsker det. Jeg elsker mit barn, de små øjeblikke, grinene, krammene. Men jeg tror, det er der, mange misforstår det at være udbrændt. For man kan godt være fyldt med kærlighed og samtidig være fuldstændig drænet.

Jeg begyndte at mærke det i kroppen først. Hjertebanken uden grund. En konstant uro. Og så den der træthed… ikke bare “jeg er lidt træt”, men sådan en tung, næsten fysisk udmattelse, hvor selv de mindste opgaver føles som bjerge.

At smøre en madpakke.
At svare på en besked.
At tage stilling til noget.

Alt krævede noget af mig, jeg ikke følte, jeg havde.

Og så kom der også noget andet. Noget jeg ikke helt havde ord for i starten.

Jeg kunne ikke genkende mig selv.

Den jeg plejede at være – hende der havde overskud, humor, tålmodighed… hun føltes langt væk. Som om jeg kiggede på mit eget liv udefra uden rigtig at være med i det.

Og det mærkeligste var næsten, at jeg heller ikke rigtig kunne mærke mig selv længere.

Ikke sådan rigtigt.

Følelserne blev flade eller for store. Enten ingenting… eller alt på én gang. Jeg kunne sidde midt i det hele og føle mig tom. Fraværende. Som om min krop var der, men jeg selv var et andet sted.

Og det skræmte mig faktisk lidt.

For hvem er man, når man ikke kan mærke sig selv?

Og så kom skyldfølelsen. Den værste af dem alle.

Skyld over ikke at være den mor, jeg gerne vil være. Skyld over at være kortluntet. Skyld over at have brug for pauser, jeg ikke kan få. Skyld over at føle mig utilstrækkelig – selv på dage hvor jeg egentlig gør alt, hvad jeg kan.

Jeg tror, jeg nåede et punkt, hvor jeg bare kørte på autopilot. Jeg gjorde det, der skulle gøres. Fik hverdagen til at hænge sammen. Men indeni… der var jeg ikke rigtig med længere.

Det er mærkeligt at føle sig så tom, når ens liv egentlig er fyldt.

Og så er der eftermiddagen.

Den der tid, hvor mit barn kommer hjem fra skole med et nervesystem, der har været “på arbejde” hele dagen. Hvor alle kravene, lydene, relationerne og indtrykkene sætter sig i kroppen. Og han slipper det… hos mig.

Og jeg står der. Allerede træt. Allerede brugt.

Og skal være den rolige.

Den, der rummer.
Den, der regulerer.

Jeg kan se det på ham med det samme nogle dage. Uroen i kroppen. Den korte lunte. Små ting, der vælter det hele. Og jeg ved godt, hvad han har brug for. Ro. Nærvær. En voksen, der kan holde ham, når han ikke selv kan.

Men det er også dér, det gør allermest ondt.

For hvordan giver man ro, når man selv er urolig indeni?
Hvordan låner man sit nervesystem ud, når ens eget føles slidt helt ned?

Nogle dage lykkes det. Jeg sætter mig ned. Trækker vejret dybt. Taler roligt, selvom jeg er ved at koge indeni. Jeg prøver at være hans anker.

Andre dage… gør jeg ikke.

Og så kommer skyldfølelsen igen. Som en bølge.

Men jeg er begyndt at forstå noget vigtigt.

At det ikke handler om at gøre det perfekt.
Det handler om at være der – også når det er rodet.

At sige: “Mor er også lidt træt i dag, men jeg er her.”
At tage pauser sammen. Ikke hver for sig.
At vælge de kampe fra, der ikke er vigtige lige dér.

Måske er det også en form for regulering. Ikke den perfekte, rolige, overskudsagtige version – men den ægte.

Jeg øver mig i at lytte til det nu. Til kroppen. Til signalerne. Til den der stille stemme, der længe har forsøgt at sige, at jeg skal stoppe op.

Ikke fordi jeg giver op.
Men fordi jeg gerne vil kunne blive ved.

Og måske… stille og roligt… finde tilbage til mig selv igen.

Hvis du sidder med samme følelse… så er du ikke alene. Og du er ikke forkert.

Måske er du bare træt. Rigtig træt.
Og måske er det okay at tage det alvorligt.

Også selvom verden omkring dig stadig kører videre.

The post Udbrændt som mor: Når du ikke kan genkende dig selv længere first appeared on .

The post Gratis lydbøger: Book Beat, 90 dages gratis prøveperiode first appeared on .

Min historie: Da iPad’en blev en redning – og en bekymring

Jeg er mor til en seksårig dreng med krudt i måsen – og jeg skriver denne blog både som mor og som elev på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Min interesse har altid været psykologi, hjernen og børns udvikling.

Men det her indlæg kommer ikke kun fra et fagligt sted. Det kommer fra et sårbart sted.

Da min søn Bruno var 2-3 år, gik jeg igennem en svær depression. Jeg var udmattet, følelsesmæssigt tom og havde ikke overskud til at lege, læse eller være nærværende. I den periode fik Bruno lov til at bruge skærm – meget mere end jeg havde tænkt som nybagt mor.

I dag er han 6 år. Fantastisk, kærlig, sjov – men også meget impulsiv og konstant på jagt efter stimuli. På sosuassistentuddannelsen har jeg lært om hjernens anatomi, fysiologi, udvikling og børns trivsel, derfor kan jeg kan ikke lade være med at tænke:

Har den tid med meget skærm påvirket hans hjerne?

Er det bare hans personlighed – eller kunne det være symptomer på ADHD?

Hvad siger forskningen egentlig?

Sådan påvirker skærm hjernen hos børn

Når børn ser YouTube, spiller på iPad eller ser tegnefilm, sker der noget helt konkret i deres hjerne:

1. Dopamin – hjernens belønningsstof

Skærme aktiverer belønningssystemet og frigiver dopamin – det stof, som gør os motiverede og glade. Men for meget dopamin-stimulering fra skærm kan skabe en afhængighedslignende reaktion, hvor barnet mister interessen for “langsomme” aktiviteter som leg, tegning eller fordybelse.

Læs mere om dopamin og afhængighed hos NIDA (National Institute on Drug Abuse)

2. Præfrontal cortex og impulskontrol

Børns hjerner – især præfrontal cortex – er ikke færdigudviklede. Det betyder, at skærmaktiviteter med hurtige belønninger kan forstyrre udviklingen af selvkontrol, planlægning og evnen til at vente på tur.

Kilde: Harvard Center on the Developing Child

3. Blåt lys og søvn

Skærme udskiller blåt lys, som hæmmer melatoninproduktionen – kroppens søvnhormon. Det kan give søvnproblemer, især hvis barnet bruger skærm tæt på sengetid.

Læs om skærm og søvn hos Sleep Foundation

Kan skærmtid føre til ADHD?

Det er vigtigt at slå fast: Skærmbrug forårsager ikke ADHD i sig selv. ADHD er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse med genetiske og miljømæssige faktorer.

Men forskning viser, at meget skærmbrug i tidlig barndom kan øge risikoen for ADHD-lignende symptomer, især hos børn, der i forvejen har sårbarheder.

Et studie fra 2019 fandt, at 3-5-årige børn, som brugte mere end 2 timers skærm dagligt, havde 2,2 gange højere risiko for ADHD-lignende adfærd sammenlignet med børn med mindre skærmtid.

Kilde: Wen et al., PLOS ONE (2019)

Fordele og ulemper ved skærmbrug

 Fordele:

• Kvalitetsindhold kan styrke sprog og læring (fx Ramasjang, læringsapps)
• Giver forældre tiltrængte pauser – særligt under sygdom eller lavt overskud
• Sociale apps kan styrke kontakt med bedsteforældre

 Ulemper:

• Risiko for overstimulering og nedsat koncentration
• Kan bidrage til søvnforstyrrelser
• Mindsker tid til fysisk aktivitet og fri leg
• Øget risiko for afhængighedslignende adfærd

Sådan bruger vi skærm balanceret i vores hjem

Jeg har valgt at justere i stedet for at forbyde. Her er nogle af vores rutiner:

Max én time skærm om dagen

Oprydning, før skærmtid. Jeg beder ham om at rydde op i legetøjet før han må få iPaden

Ingen skærm en time før sengetid

Helt skærmfri dage i løbet af ugen – med fokus på natur og nærvær

Læg telefonen fra dig. Vær i nuet, vær nærværende.

Jeg ser med og snakker med Bruno om, hvad han ser. Jeg har kun få apps og børneprofiler installeret på hans iPad

Det vigtigste, jeg virkelig har lært gennem tiden, er at det aldrig nogensinde er for sent at ændre kurs i livet – uanset hvilke udfordringer man står overfor. Jeg har også indset, at jeg ikke er en dårlig mor, blot fordi jeg har haft det svært og stået i svære situationer. Vi gør altid det bedste, vi overhovedet kan under de givne omstændigheder – og vigtigst af alt, så lærer vi noget nyt hver eneste dag, som hjælper os videre.

Har du en lignende historie?

Kommentér gerne herunder eller skriv direkte til mig. Vi mødre har virkelig brug for at støtte og løfte hinanden op – i stedet for at dømme os selv eller hinanden. Det er så vigtigt, at vi skaber et fællesskab præget af forståelse og opmuntring.

The post Skærmtid for små børn: Hvor meget er for meget? first appeared on .

The post ADHD symptomer hos børn first appeared on .

De bedste tips til rejser med børn: Gør ferien sjov og stressfri

At rejse med børn kan være en fantastisk oplevelse, men det kræver også lidt ekstra planlægning og tålmodighed. For at gøre jeres familieferie så hyggelig og stressfri som muligt, har vi samlet nogle gode tips til rejser med børn.

1. Planlæg i god tid
   Børn trives bedst med rutiner, så prøv at planlægge rejsen i god tid og lav en overskuelig rejseplan. Sørg for at inkludere pauser og tid til leg, så børnene ikke bliver overvældede.
2. Pak smart
   Medbring kun det nødvendige, men husk at tage børnenes yndlingsting med – som en bamse, bog eller spil. Det kan hjælpe med at skabe tryghed under rejsen. Husk også snacks og drikkevarer til turen.
3. Vælg børnevenlige destinationer
   Vælg rejsemål, der har aktiviteter og faciliteter til børn. Strande med lavt vand, parker, legepladser og familievenlige hoteller gør ferien sjovere for de små.
4. Underholdning på rejsen
   Uanset om I rejser med bil, tog eller fly, kan børn hurtigt kede sig. Pak underholdning som farvebøger, tablets med film, musik og spil, så turen går hurtigere.
5. Vær fleksibel
   Selvom planlægning er vigtigt, så vær også parat til at ændre planer undervejs. Børn kan få brug for hvile eller have brug for at lege mere end forventet.
6. Involver børnene i planlægningen
   Lad børnene være med til at vælge aktiviteter eller steder, I skal besøge. Det kan give dem større glæde og engagement i ferien.
7. Sikkerhed først
   Hav altid en førstehjælpskasse med, og vær opmærksom på børnenes sikkerhed, især ved vand og trafikerede områder. Sørg også for, at børnene kender jeres kontaktinformationer.
8. Husk dokumenter og forsikringer
   Tjek pas, visum og eventuelle vaccinationer i god tid. En rejseforsikring, der dækker hele familien, er også vigtig.

At rejse med børn kan være udfordrende, men med god forberedelse og en positiv indstilling kan det blive en mindeværdig oplevelse for hele familien. God rejse!

The post Bedste rejsetips når du rejser med børn first appeared on .

Foto: Ginta

 

Her er 10 gode råd til at hjælpe dig med at tackle dit barns nedsmeltninger:

1. Forstå årsagen til nedsmeltningen.

Nedsmeltninger er ikke det samme som trods eller dårlig opførsel. De sker, når
dit barn er overvældet af følelser eller sensorisk input, som det ikke kan
håndtere. Prøv at finde ud af, hvad der udløser dit barns nedsmeltninger, og om
du kan forebygge dem ved at ændre på miljøet eller rutinen.

2. Vær rolig og tålmodig.

Dit barn har brug for din støtte og tryghed, når det har en nedsmeltning. Råb
ikke, skæld ikke ud eller straf ikke dit barn. Det vil kun forværre situationen
og gøre dit barn mere oprevet. Tal roligt og blidt til dit barn, og vis at du
forstår, hvordan det har det.

3. Giv dit barn plads og tid.

Nogle gange har dit barn brug for at være alene og komme til ro i et stille og
trygt sted. Andre gange har dit barn brug for din fysiske nærhed og beroligelse.
Følg dit barns signaler, og giv det plads eller tid til at komme sig over
nedsmeltningen.

4. Hjælp dit barn med at regulere sine følelser.

Dit barn har måske svært ved at sætte ord på sine følelser eller udtrykke dem på
en hensigtsmæssig måde. Du kan hjælpe dit barn med at lære at genkende og
navngive sine følelser, og hvordan man kan håndtere dem på en positiv måde. For
eksempel kan du sige: “Jeg kan se, at du er meget frustreret lige nu. Det er
okay at være frustreret, men det er ikke okay at slå eller sparke. Hvad kan du
gøre i stedet for?” Du kan også give dit barn nogle redskaber til at berolige
sig selv, som for eksempel dybe vejrtrækninger, tælle til ti eller kramme et
tøjdyr.

5. Ros dit barn for at komme igennem nedsmeltningen.

Når dit barn er faldet til ro, skal du rose det for at have klaret sig godt og
vise det kærlighed og accept. Du kan også hjælpe dit barn med at reflektere
over, hvad der skete, og hvad det kan gøre anderledes næste gang. For eksempel
kan du sige: “Jeg er stolt af dig for at have roet dig ned så hurtigt. Det var
en svær situation, men du gjorde det godt. Hvad tror du udløste din
nedsmeltning? Hvordan kunne vi have undgået den?”

6. Vær konsekvent og tydelig.

Dit barn har brug for at vide, hvad der forventes af det, og hvad konsekvenserne
er, hvis det ikke overholder reglerne. Vær konsekvent med at sætte grænser og
følge op på dem. Vær også tydelig med at kommunikere dine forventninger og
instruktioner på en enkel og klar måde. Undgå at give for mange valgmuligheder
eller informationer på én gang, da det kan overvælde dit barn.

7. Vær fleksibel og kreativ.

Dit barn har måske brug for mere støtte eller tilpasning end andre børn i visse
situationer. Vær fleksibel med at ændre planer eller rutiner efter dit barns
behov og humør. Vær også kreativ med at finde løsninger eller kompromiser, der
kan gøre tingene lettere eller sjovere for dit barn. For eksempel kan du lave et
spil ud af en kedelig opgave eller bruge humor til at lette stemningen.

8. Vær et godt forbillede.

Dit barn lærer af dig, hvordan man skal håndtere stress og frustrationer i
livet.Vær derfor et godt forbillede for dit barn ved at vise, hvordan man kan
tackle udfordringer på en positiv og konstruktiv måde. Vis, hvordan du selv
bruger teknikker som at tage dybe vejrtrækninger eller tælle til ti for at
berolige dig selv i stressende situationer. Vær også opmærksom på, hvordan du
taler og opfører dig i nærværelse af dit barn, og undgå at udvise aggressiv
adfærd.

9. Søg hjælp, hvis det er nødvendigt.

Hvis dit barn har gentagne nedsmeltninger, eller hvis du føler, at du ikke kan
håndtere situationen alene, skal du ikke tøve med at søge hjælp fra en
professionel. En børnepsykolog eller terapeut kan hjælpe dig med at finde ud af
årsagerne til dit barns nedsmeltninger og give dig redskaber til at håndtere dem
bedre.

10.Husk at du gør dit bedste.

At være forælder er en udfordrende opgave, og ingen forældre er perfekte. Husk,
at du gør dit bedste for at støtte og hjælpe dit barn, og at det er vigtigt at
fokusere på de positive øjeblikke og fremskridt, selvom der også er
nedsmeltninger undervejs. Vær tålmodig og kærlig over for dig selv og dit barn,
og sørg for at tage vare på din egen trivsel også.  Find relevante blogindlæg under tema mental sundhed.

Jeg  håber, at disse råd, som har hjulpet mig, vil
være nyttige for dig, og at du kan hjælpe dit barn med at håndtere sine
nedsmeltninger på en positiv måde.

Denne artikel er inspireret af
Familierådgivning med hjertet, som tilbyder støtte og vejledning til familier i forskellige udfordrende
situationer.

The post 10 gode råd til at hjælpe dit barn med nedsmeltninger first appeared on .