Det kom snigende. Som en træthed, der ikke gik væk, uanset hvor meget jeg sov. Som en irritation over små ting, jeg normalt ville grine af. Som følelsen af hele tiden at være bagud – som om livet løb foran mig, og jeg bare prøvede at følge med uden helt at kunne indhente det.

Jeg er mor. Og ikke bare mor – jeg er alenemor. Der er ikke nogen at give stafetten videre til, når energien er brugt op. Ingen pauseknap. Ingen “jeg tager lige over i dag”. Det er mig. Hele tiden.

Og jeg elsker det. Jeg elsker mit barn, de små øjeblikke, grinene, krammene. Men jeg tror, det er der, mange misforstår det at være udbrændt. For man kan godt være fyldt med kærlighed og samtidig være fuldstændig drænet.

Jeg begyndte at mærke det i kroppen først. Hjertebanken uden grund. En konstant uro. Og så den der træthed… ikke bare “jeg er lidt træt”, men sådan en tung, næsten fysisk udmattelse, hvor selv de mindste opgaver føles som bjerge.

At smøre en madpakke.
At svare på en besked.
At tage stilling til noget.

Alt krævede noget af mig, jeg ikke følte, jeg havde.

Og så kom der også noget andet. Noget jeg ikke helt havde ord for i starten.

Jeg kunne ikke genkende mig selv.

Den jeg plejede at være – hende der havde overskud, humor, tålmodighed… hun føltes langt væk. Som om jeg kiggede på mit eget liv udefra uden rigtig at være med i det.

Og det mærkeligste var næsten, at jeg heller ikke rigtig kunne mærke mig selv længere.

Ikke sådan rigtigt.

Følelserne blev flade eller for store. Enten ingenting… eller alt på én gang. Jeg kunne sidde midt i det hele og føle mig tom. Fraværende. Som om min krop var der, men jeg selv var et andet sted.

Og det skræmte mig faktisk lidt.

For hvem er man, når man ikke kan mærke sig selv?

Og så kom skyldfølelsen. Den værste af dem alle.

Skyld over ikke at være den mor, jeg gerne vil være. Skyld over at være kortluntet. Skyld over at have brug for pauser, jeg ikke kan få. Skyld over at føle mig utilstrækkelig – selv på dage hvor jeg egentlig gør alt, hvad jeg kan.

Jeg tror, jeg nåede et punkt, hvor jeg bare kørte på autopilot. Jeg gjorde det, der skulle gøres. Fik hverdagen til at hænge sammen. Men indeni… der var jeg ikke rigtig med længere.

Det er mærkeligt at føle sig så tom, når ens liv egentlig er fyldt.

Og så er der eftermiddagen.

Den der tid, hvor mit barn kommer hjem fra skole med et nervesystem, der har været “på arbejde” hele dagen. Hvor alle kravene, lydene, relationerne og indtrykkene sætter sig i kroppen. Og han slipper det… hos mig.

Og jeg står der. Allerede træt. Allerede brugt.

Og skal være den rolige.

Den, der rummer.
Den, der regulerer.

Jeg kan se det på ham med det samme nogle dage. Uroen i kroppen. Den korte lunte. Små ting, der vælter det hele. Og jeg ved godt, hvad han har brug for. Ro. Nærvær. En voksen, der kan holde ham, når han ikke selv kan.

Men det er også dér, det gør allermest ondt.

For hvordan giver man ro, når man selv er urolig indeni?
Hvordan låner man sit nervesystem ud, når ens eget føles slidt helt ned?

Nogle dage lykkes det. Jeg sætter mig ned. Trækker vejret dybt. Taler roligt, selvom jeg er ved at koge indeni. Jeg prøver at være hans anker.

Andre dage… gør jeg ikke.

Og så kommer skyldfølelsen igen. Som en bølge.

Men jeg er begyndt at forstå noget vigtigt.

At det ikke handler om at gøre det perfekt.
Det handler om at være der – også når det er rodet.

At sige: “Mor er også lidt træt i dag, men jeg er her.”
At tage pauser sammen. Ikke hver for sig.
At vælge de kampe fra, der ikke er vigtige lige dér.

Måske er det også en form for regulering. Ikke den perfekte, rolige, overskudsagtige version – men den ægte.

Jeg øver mig i at lytte til det nu. Til kroppen. Til signalerne. Til den der stille stemme, der længe har forsøgt at sige, at jeg skal stoppe op.

Ikke fordi jeg giver op.
Men fordi jeg gerne vil kunne blive ved.

Og måske… stille og roligt… finde tilbage til mig selv igen.

Hvis du sidder med samme følelse… så er du ikke alene. Og du er ikke forkert.

Måske er du bare træt. Rigtig træt.
Og måske er det okay at tage det alvorligt.

Også selvom verden omkring dig stadig kører videre.

The post Udbrændt som mor: Når du ikke kan genkende dig selv længere first appeared on .

The post Gratis lydbøger: Book Beat, 90 dages gratis prøveperiode first appeared on .

Min historie: Da iPad’en blev en redning – og en bekymring

Jeg er mor til en seksårig dreng med krudt i måsen – og jeg skriver denne blog både som mor og som elev på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Min interesse har altid været psykologi, hjernen og børns udvikling.

Men det her indlæg kommer ikke kun fra et fagligt sted. Det kommer fra et sårbart sted.

Da min søn Bruno var 2-3 år, gik jeg igennem en svær depression. Jeg var udmattet, følelsesmæssigt tom og havde ikke overskud til at lege, læse eller være nærværende. I den periode fik Bruno lov til at bruge skærm – meget mere end jeg havde tænkt som nybagt mor.

I dag er han 6 år. Fantastisk, kærlig, sjov – men også meget impulsiv og konstant på jagt efter stimuli. På sosuassistentuddannelsen har jeg lært om hjernens anatomi, fysiologi, udvikling og børns trivsel, derfor kan jeg kan ikke lade være med at tænke:

Har den tid med meget skærm påvirket hans hjerne?

Er det bare hans personlighed – eller kunne det være symptomer på ADHD?

Hvad siger forskningen egentlig?

Sådan påvirker skærm hjernen hos børn

Når børn ser YouTube, spiller på iPad eller ser tegnefilm, sker der noget helt konkret i deres hjerne:

1. Dopamin – hjernens belønningsstof

Skærme aktiverer belønningssystemet og frigiver dopamin – det stof, som gør os motiverede og glade. Men for meget dopamin-stimulering fra skærm kan skabe en afhængighedslignende reaktion, hvor barnet mister interessen for “langsomme” aktiviteter som leg, tegning eller fordybelse.

Læs mere om dopamin og afhængighed hos NIDA (National Institute on Drug Abuse)

2. Præfrontal cortex og impulskontrol

Børns hjerner – især præfrontal cortex – er ikke færdigudviklede. Det betyder, at skærmaktiviteter med hurtige belønninger kan forstyrre udviklingen af selvkontrol, planlægning og evnen til at vente på tur.

Kilde: Harvard Center on the Developing Child

3. Blåt lys og søvn

Skærme udskiller blåt lys, som hæmmer melatoninproduktionen – kroppens søvnhormon. Det kan give søvnproblemer, især hvis barnet bruger skærm tæt på sengetid.

Læs om skærm og søvn hos Sleep Foundation

Kan skærmtid føre til ADHD?

Det er vigtigt at slå fast: Skærmbrug forårsager ikke ADHD i sig selv. ADHD er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse med genetiske og miljømæssige faktorer.

Men forskning viser, at meget skærmbrug i tidlig barndom kan øge risikoen for ADHD-lignende symptomer, især hos børn, der i forvejen har sårbarheder.

Et studie fra 2019 fandt, at 3-5-årige børn, som brugte mere end 2 timers skærm dagligt, havde 2,2 gange højere risiko for ADHD-lignende adfærd sammenlignet med børn med mindre skærmtid.

Kilde: Wen et al., PLOS ONE (2019)

Fordele og ulemper ved skærmbrug

 Fordele:

• Kvalitetsindhold kan styrke sprog og læring (fx Ramasjang, læringsapps)
• Giver forældre tiltrængte pauser – særligt under sygdom eller lavt overskud
• Sociale apps kan styrke kontakt med bedsteforældre

 Ulemper:

• Risiko for overstimulering og nedsat koncentration
• Kan bidrage til søvnforstyrrelser
• Mindsker tid til fysisk aktivitet og fri leg
• Øget risiko for afhængighedslignende adfærd

Sådan bruger vi skærm balanceret i vores hjem

Jeg har valgt at justere i stedet for at forbyde. Her er nogle af vores rutiner:

Max én time skærm om dagen

Oprydning, før skærmtid. Jeg beder ham om at rydde op i legetøjet før han må få iPaden

Ingen skærm en time før sengetid

Helt skærmfri dage i løbet af ugen – med fokus på natur og nærvær

Læg telefonen fra dig. Vær i nuet, vær nærværende.

Jeg ser med og snakker med Bruno om, hvad han ser. Jeg har kun få apps og børneprofiler installeret på hans iPad

Det vigtigste, jeg virkelig har lært gennem tiden, er at det aldrig nogensinde er for sent at ændre kurs i livet – uanset hvilke udfordringer man står overfor. Jeg har også indset, at jeg ikke er en dårlig mor, blot fordi jeg har haft det svært og stået i svære situationer. Vi gør altid det bedste, vi overhovedet kan under de givne omstændigheder – og vigtigst af alt, så lærer vi noget nyt hver eneste dag, som hjælper os videre.

Har du en lignende historie?

Kommentér gerne herunder eller skriv direkte til mig. Vi mødre har virkelig brug for at støtte og løfte hinanden op – i stedet for at dømme os selv eller hinanden. Det er så vigtigt, at vi skaber et fællesskab præget af forståelse og opmuntring.

The post Skærmtid for små børn: Hvor meget er for meget? first appeared on .

Døren bliver smækket, når jeg beder barnet om at samle legetøjet op. Foden bliver banket i gulvet, efterfulgt af en hidsig: “Nej, jeg kan ikke, selv!” når jeg beder min fireårige om at tage tøj på.

Jeg kan mærke vreden stiger, når jeg beder min fireårige om at skynde sig lidt, fordi vi er allerede sent på den, mens barnet, med vilje, trækker tiden ud.
“Fuck dig, mor!” bliver der råbt, når konflikten eskalerer, og jeg er nødt til at give ham en “time out” for han har kastet en gaffel efter mig, efter han har fået at vide at han ikke må få “en lille snack” FØR aftensmaden.

Min søn kan skifte humør på et øjeblik – fra at være en trodsig og stridbar lille fyr til at blive filosofisk og kærlig. Det har været en udfordring for mig som mor at følge med i hans skiftende adfærd og følelser. Jeg har ofte haft lyst til at give op og har stået på randen af sammenbrud, men når man er alene om opdragelsen, er der ikke andet at gøre end at holde ud.

Men jeg har lært, at dette er en naturlig del af hans udvikling og søgen efter selvstændighed og identitet. Min søns adfærd er alderssvarende til en udvikling for 4 årige.

Vi er heldigvis altid blevet gode venner igen efter konflikterne. Har krammet og snakket om hvorfor vi blev sure på hinanden. Vi har sat ord på vores følelser.

I denne artikel vil jeg dele min personlige rejse og give gode råd til trodsalderen,  til at håndtere denne fase, når dit fireårige er en lille “teenager”. 

At forstå min 4 årige barns udvikling og adfærd:

Børnepsykologer har udgivet flere artikler om emnet som alle mener, at 4-årige børn kan ligne teenagere på mange måder. De ønsker selvstændighed og har deres egne tanker og planer. Min søn er ingen undtagelse. Han er begyndt at udforske verden omkring sig og har behov for at udtrykke sig selv. Dog har han stadig svært ved at forstå, at andre kan have forskellige tanker og ønsker. Jeg har indset, at hans vrede og frustration ofte kommer fra denne manglende forståelse.

At tackle vrede og sprogudvikling:

Det har været vigtigt for mig at forstå, hvor min søns vrede og frustration kommer fra. Jeg har lært, at det ikke handler om, at han er urimelig, men om hans egen udvikling og ønske om selvudfoldelse. Når han bruger grimme ord eller bandeord, ved jeg nu, at det er en del af hans alderssvarende sprogudvikling og hans forsøg på at forstå reaktionerne fra de voksne omkring ham. Jeg har lært at forklare ham, at visse ord ikke er passende at bruge offentligt, samtidig med at jeg forsøger at forstå hans følelser bag ordene.

Være nysgerrig og vejledende:

Som enlig mor har jeg indset, at det er afgørende at være nysgerrig på min søns motivationer og tanker. Jeg forsøger at forstå, hvorfor han ønsker visse ting eller reagerer på en bestemt måde. Dette har hjulpet mig med at opbygge en stærk forbindelse mellem os. Samtidig har jeg lært at sætte klare grænser og vejlede ham i, hvad der er muligt og ikke muligt. Jeg har indset, at konflikter er en naturlig del af hans udvikling, og at det er okay at have dem.

Håndtering af konflikter og mine egne følelser:

At håndtere konflikter med min 4-årige søn har været en udfordring som enlig mor. Jeg har lært at finde en balance mellem at give efter og fastholde visse regler og grænser. Hvis jeg ignorerer konflikter og sluger mine egne følelser, skaber det en spænding, der ikke er sund for vores forhold. Derfor har jeg lært at tackle konflikter, når de opstår, og være ærlig om mine egne følelser. Hvis jeg bliver for vred, har jeg lært at tage en pause og komme tilbage til situationen senere med en mere afbalanceret tilgang.

Filosofiske spørgsmål og selvudvikling:

En af de mest spændende dele ved at være mor til en 4-årig dreng er, at han begynder at stille store og filosofiske spørgsmål om livet. Jeg er blevet overrasket over, hvor dybtgående hans tanker kan være. Han forstår meget mere end jeg troede han gør. Vi har haft utallige samtaler om eksistens og identitet, og det har givet os begge mulighed for at reflektere og vokse. Det er en fantastisk mulighed for både hans og min egen selvudvikling.

Afslutning:

At være enlig mor til en 4-årig dreng er en udfordrende, men også berigende rejse. Min søn gennemgår en fase med skiftende adfærd og humør, der minder om teenageårene. Ved at forstå hans behov for selvstændighed og identitet samt ved at være nysgerrig, vejledende og ærlig om mine egne følelser, har jeg lært at håndtere denne fase bedre. Jeg forsøger også at nyde de filosofiske samtaler og den selvudvikling, min søn og jeg går igennem sammen. Denne fase er en vigtig del af hans udvikling og hans rejse mod at finde sig selv, og jeg er taknemmelig for at være en del af den.

The post Opdragelse af 4 årig trodsig teenager – gode råd til trodsalderen first appeared on .

Du er ikke alene. Der findes måder, hvorpå du kan håndtere situationen og støtte både dit barn og dig selv.

At træffe beslutningen om at forlade sin ægtefælle er aldrig nemt, især når alkoholisme spiller en rolle. Jeg måtte tage dette svære skridt for at beskytte både min lille søn og mig selv. Alkoholisme er en sygdom, der kan have ødelæggende konsekvenser for både den, der lider af den, og deres nærmeste. Det er en tilstand, der kan forårsage dybe fysiske, mentale og følelsesmæssige skader på både den afhængige og de omkring dem.

Da jeg først indså, at min eksmand var alkoholiker, var det svært at acceptere, hvor meget vores liv og forhold var blevet præget af denne sygdom.

Da jeg først indså, at min eksmand var alkoholiker, var det svært at acceptere, hvor meget vores liv og forhold var blevet præget af denne sygdom.

Alkoholens magt over ham begyndte at påvirke vores daglige rutiner, vores kommunikation og vores mulighed for at være en stabil og tryg familie. Han blev mere og mere fraværende og upålidelig, og vores søn mærkede tydeligt den ustabile og kaotiske stemning derhjemme.

Da jeg selv udviklede en belastningsreaktion som endte i depression,  indså jeg,  at jeg var nødt til at træffe det bedste valg for vores lille søn og mig selv.

Jeg ønskede ikke, at min søn skulle vokse op i et miljø præget af alkoholmisbrug, uforudsigelighed og mulig fare. Jeg vidste, at jeg måtte tage ansvar for vores fremtid og skabe en tryg og sund tilværelse for os begge.

At forlade min eksmand var en smertefuld proces. Det var svært at give slip på den person, jeg engang havde elsket og delt mit liv med. Men jeg indså, at jeg ikke kunne ændre ham eller kurere hans alkoholisme. Det var op til ham at tage ansvar for sin egen helbredelse og søge den nødvendige hjælp og støtte.

Min søn fortjente en stabil og kærlig opvækst, fri for de negative konsekvenser af alkoholmisbrug.

Jeg måtte være den stærke forælder, der tog ansvar og skabte et sundt og sikkert miljø for ham at vokse op i. Ved at forlade min eksmand og tage kontrol over vores liv gav jeg os begge en chance for at lægge fortiden bag os og begynde på en frisk.

Beslutningen om at forlade min eksmand på grund af hans alkoholisme var svær, men det var uden tvivl det bedste valg for min søn og mig selv. Vi fortjente begge et liv fyldt med kærlighed, stabilitet og muligheder. Ved at bryde fri fra et destruktivt forhold og tage skridtet mod en bedre fremtid gav jeg os begge muligheden for at heles, vokse og opbygge et lykkeligt liv sammen.

At være enlig forælder er udfordrende, især når den anden forælder kæmper med alkoholproblemer. Det kan få dig til at føle dig overvældet, frustreret, skyldbetynget og isoleret. Samtidig kan du bekymre dig om, hvordan den anden forælders alkoholmisbrug påvirker dit barns velbefindende og udvikling.

At være enlig forælder er ikke let, især når den anden forælder har et alkoholproblem. Du kan føle dig overvældet, frustreret, skyldig og ensom. Du kan også bekymre dig om, hvordan den anden forælders alkoholisme påvirker dit barns trivsel og udvikling. 

Ærlighed

Jeg er ærlig over for Bruno om hans fars situation. Jeg fortæller ham, på en alderssvarende måde, at hans far er syg og har brug for hjælp, men at det ikke er Brunos skyld eller ansvar. Jeg svarer på hans spørgsmål så godt jeg kan, uden at skræmme ham eller tale dårligt om hans far.

Respekter dit barns følelser over for sin far. Husk at selvom du er frustreret og vred på din eks- partner, dit barn kan sagtens føle savn og kærlighed for sin anden forælder.

Det er vigtigt, at du respekterer dit barns følelser og lader det udtrykke dem på en sund måde. Du kan lytte til dit barns tanker og følelser uden at dømme eller kritisere. Du kan også hjælpe dit barn med at finde positive måder at håndtere sine følelser på, f.eks. ved at tegne en tegning til far.

Kærlighed

Jeg giver Bruno masser af kærlighed og tryghed. Jeg viser ham, at jeg elsker ham betingelsesløst og er stolt af ham. Jeg giver ham faste rammer og rutiner, så han ved, hvad han kan forvente. Jeg roser ham for hans indsats og opmuntrer ham til at udtrykke sine følelser.

Søg støtte

Søg professionel hjælp. Alkoholisme er en sygdom, der kræver behandling. Du kan ikke ændre eller redde din alkoholiker, men du kan opfordre ham til at søge hjælp. Du kan også søge hjælp til dig selv og dit barn, f.eks. hos en psykolog, en socialrådgiver eller en støttegruppe for familier med alkoholproblemer. Professionel hjælp kan give dig værktøjer til at håndtere dine følelser, sætte grænser og kommunikere effektivt med din eksmand og dit barn.

Jeg søger støtte fra andre. Jeg har en god veninde, som jeg kan snakke med om mine udfordringer og frustrationer. Hun lytter til mig og giver mig gode råd. Jeg deltager også i en online gruppe for pårørende til alkoholikere, hvor jeg kan dele mine erfaringer og få tips fra andre i samme situation.

Vær realistisk i dine forventninger

Vær fleksibel omkring samvær med din eksmand. Dit barn har ret til at have et forhold til sin far, hvis det er muligt og sikkert. Men du skal også være realistisk omkring din eksmands evne til at være en god forælder i hans nuværende tilstand. Du skal være fleksibel omkring samvær med barnets far og tilpasse det efter hans behandling og ædruelighed. Du skal også sørge for at beskytte dit barn mod eventuelle negative konsekvenser af din eksmands alkoholisme, f.eks. vold, misbrug eller uansvarlighed.

Det kan være udfordrende for Bruno at have samvær med sin far i min situation, da faren kun er ædru tilfældigt, og det kan ikke planlægges på forhånd. Håndtering af en sådan situation kræver uden tvivl tålmodighed og fleksibilitet.

Pas på dig selv

At være enlig mor til et barn med en alkoholisk far er meget krævende og stressende. Du skal huske at passe på dig selv og dine egne behov også. Du skal sørge for at få nok søvn, motion og sund mad. Du skal også finde tid til at slappe af og gøre noget godt for dig selv, og gøre ting der gør dig glad. Find tid til alene tid. Du skal også have et netværk af venner eller familie, som du kan støtte dig til og dele dine oplevelser med.

Jeg passer på mig selv. Jeg ved, at jeg ikke kan være en god mor for Bruno, hvis jeg ikke er glad og sund. Jeg sørger for at få nok søvn, spise sundt og holde kroppen i gang. Jeg gør også ting, som jeg nyder og som giver mig energi, som at lytte en god lydbog, se en film eller slappe af i karbad.

Anerkend dine følelser

Det er okay at føle afmagt og frustration over din situation. Det betyder ikke, at du er en dårlig forælder eller et dårligt menneske, fordi du valgte at have et barn med en alkoholiker og står nu alene med opdragelsen.

Det er ikke dit ansvar at hjælpe din alkoholiker.  Det er okey at tage afstand og passe på dig selv og jeres fælles barn.

Jeg håber på det bedste for Brunos  far. Selvom jeg er vred og skuffet over hans fars valg, ønsker jeg ham ikke noget ondt. Jeg håber, at han en dag vil indse sit problem og søge behandling. Jeg håber også, at han vil genopbygge sit forhold til Bruno og være en del af hans liv.

Hvis du har brug for mere hjælp og støtte, kan du kontakte din lokale kommune eller en organisation som Al-Anon. De kan give dig råd og vejledning omkring alkoholisme og om hvordan du bedst kan tage dig af dit barn.

Jeg håber, at disse tips kan hjælpe dig i din situation.

The post Alene med ansvaret: at opdrage et barn alene, mens barnets far kæmper med alkoholisme first appeared on .

At være enlig mor var aldrig en del af den plan, jeg havde lagt for mit liv. Men det er blevet en af de største og mest meningsfulde rejser, jeg nogensinde har begivet mig ud på. Her vil jeg dele lidt af mine erfaringer, tanker og de små glimt fra hverdagen som mor til en fantastisk dreng på 4 år.

En hverdag med både ansvar og kærlighed

Der er dage, hvor jeg føler mig overvældet. Hvor jeg er i tvivl om, jeg gør det godt nok. Om jeg giver mit barn det, han har brug for – både praktisk og følelsesmæssigt. Det er benhårdt at stå alene med det hele.

Men så er der også de andre dage. Dem, hvor han løber hen og giver mig et kram uden grund. Hvor vi griner over en fjollet film, laver mad sammen eller bare går en tur i naturen og snakker om alt og ingenting. De øjeblikke minder mig om, at det hele er det værd. Kærligheden og nærværet mellem os kan ikke måles – men den føles helt rigtig.

Hvad jeg har lært som enlig mor

Og vigtigst: At værdsætte de små, stille øjeblikke i hverdagen.

Råd fra en enlig mor til andre enlige forældre

Hvis du selv står i samme rolle – som enlig mor eller far – så vil jeg gerne dele de råd, der har hjulpet mig mest:

• Vær positiv og realistisk: Dit barn mærker din energi.

• Skab struktur: Børn har brug for trygge rammer.

• Vær til stede: Kvalitetstid er vigtigere end mængden af tid.

• Del dine følelser: Det styrker jeres relation, også når det er svært.

• Tilgiv både dig selv og dit barn: Der er ingen perfekte forældre.

• Vær dig selv: Du er nok – præcis som du er.

Du er ikke alene

Det kan føles ensomt at være alene om forældrerollen. Men husk: Du er ikke alene. Der findes et helt fællesskab af forældre, som kæmper, griner og vokser sammen med deres børn hver eneste dag – og som gør det på deres egne præmisser.

Du kan læse flere indlæg om livet som enlig mor her på Momland.dk

Og du er altid velkommen til at følge med i mine hverdagsglimt og refleksioner på Instagram: @momland_dk

Tak fordi du læste med

Har du lyst til at dele dine egne tanker, oplevelser eller erfaringer? Så skriv en kommentar – jeg vil så gerne høre fra dig.

The post Udfordringer og glæder ved at opdrage et barn alene first appeared on .

The post 7 fordele ved at være alenemor first appeared on .

Forældreskab kan være hårdt, fordi vores børn spejler alt, hvad vi gør, og det
kan være vanskeligt at huske det, især i de udfordrende øjeblikke.

Her er de sandheder om forældreskab der er svært at acceptere.

Det er svært at acceptere, at dine børn nogle gange ikke vil lytte til dig, uanset hvad du siger eller gør. De er deres egen person og har deres egne ideer og meninger. Det er vigtigt at huske, at du stadig kan vejlede dem, men du kan ikke kontrollere dem.
Når vi kan se bort fra råb, nedsmeltninger og skænderier, er der gode chancer
for at se et barn, der søger ubetinget kærlighed og støtte.

Vores
rejse som forældre kan bestemt være turbulent. Barnets hjerne er under konstant
udvikling og forandring, og derfor vil barnets evne til at bearbejde og håndtere
situationer variere fra dag til dag. Vi må sørge for, at de får et trygt miljø,
så de kan udvikle sig i deres eget tempo.

“Min mor gjorde det, og jeg voksede fint op”

Det er let at retfærdiggøre vores handlinger som forældre ved at sige “min mor
gjorde det, og jeg voksede fint op”. Det er måske rigtigt, men hvert barn har
sine egne specifikke behov, og det, der fungerede for os, vil ikke nødvendigvis
fungere for vores børn. Vores barn er et unikt menneske, og denne type tænkning
betyder, at vi måske godt kan se bort fra vores barns uopfyldte behov.

Nogle
gange er vi nødt til at indse, at det er på tide at sætte os selv i første
række. At bede om hjælp, og hvis vi har mulighed for det. Det er ok, at
tilbringe en nat væk fra vores barn. Du skal ikke have dårlig samvittighed over
det.
Du kan ikke gøre det hele alene, uanset hvor meget du prøver. Du er nødt til at prioritere og sørge for, at du også passer på dig selv. Det er vigtigt at huske på, at du gør dit bedste, og det er ok at bede om hjælp. Læs mere om tips til selvkærlighed i denne indlæg.

The post Sandheder om forældreskab, jeg har svært ved at acceptere first appeared on .

Kaffe Curve

Zalando

The post Plussize tøj til kvinder – mine favoritmærker first appeared on .