Skolen dræner Brunos energi, og han bryder ofte sammen, når han kommer hjem.

Derhjemme har vi også oplevet udfordringer med grænseoverskridende adfærd, og jeg har følt mig drænet samt manglet de nødvendige redskaber til at rumme og støtte mit barn.

Jeg troede egentlig, jeg gjorde det rigtigt.

Jeg forklarede. Trøstede. Satte grænser.

Prøvede at være tålmodig.

Og alligevel…

Vi endte vores eftermiddage alt for tit i konflikter, hævede stemmer og den der tunge følelse i kroppen bagefter.

Du ved… hvor man lige sætter sig ned og tænker:

“Hvorfor blev det sådan igen?”

Jeg googlede nettet tyndt i håbet om at finde svar, løsninger og muligheder.

Ikke fordi jeg tænkte, at jeg var en dårlig mor.

Men fordi jeg var træt. Helt ind i nervesystemet træt.

Og fordi jeg kunne mærke, at noget skulle ændre sig.

Jeg kontaktede en familierådgiver, som anbefalede mig at påbegynde et forløb i Parent Management Training – Oregon.

Hvad er PMTO egentlig?

Da jeg først hørte om det, tænkte jeg:

“Okay… endnu et kursus.”

Men PMTO (Parent Management Training – Oregon) er faktisk ret konkret.

Det er en evidensbaseret metode, som bruges i Danmark gennem kommunen – ofte via familieafdelingen eller PPR – til forældre, der oplever mange konflikter eller føler sig fastlåst i hverdagen.

Det er ikke terapi på den måde, hvor man bare sidder og taler.

Det er mere:

“Okay, hvad sker der hjemme hos dig – og hvad kan du gøre anderledes i den situation?”

Man får:

• konkrete værktøjer
• små øvelser fra sin egen hverdag
• sparring på det, der ikke virker

Og så prøver man det af.

Midt i ulvetimen. Midt i madpakker. Midt i virkeligheden.

Og det er faktisk der, det gør en forskel.

Det vigtigste jeg lærte (og stadig øver mig på)

1. Jeg lærte at se det gode – også når det er svært

Jeg opdagede, hvor meget jeg egentlig rettede på det, der ikke fungerede.

“Stop.”

“Lad være.”

“Nu har jeg sagt det tre gange.”

Men jeg sagde sjældent noget, når det gik godt.

Nu prøver jeg at fange de små ting:

“Jeg kan se, du prøver.”

“Tak fordi du kom med det samme.”

Og det ændrer faktisk noget i ham.

2. Små ting gør en kæmpe forskel

Jeg troede, jeg skulle lave store ændringer.

Men det var de små ting:

At gå ned i øjenhøjde.

Sige hans navn først.

Give én besked ad gangen.

Det lyder simpelt.

Men det er det ikke altid, når man er presset.

3. Korte beskeder virker bedre end lange forklaringer

Jeg er typen, der forklarer alt.

Men mit barn lytter ikke til en lang forklaring midt i en konflikt.

Nu siger jeg:

“Sluk iPad’en.”

Og så stopper jeg der.

Det føles næsten forkert…

men det virker bedre.

4. At stå fast – uden at råbe

Jeg troede, man skulle hæve stemmen for at blive taget seriøst.

Men jeg har lært, at ro og tydelighed faktisk virker stærkere.

Jeg gentager. Roligt.

Og står ved det, jeg har sagt.

5. Ros der giver mening

Ikke bare: “godt gået”

Men: “Du tog sko på uden jeg skulle sige det tre gange – det hjælper virkelig.”

Så ved han, hvad han gjorde rigtigt.

6. Jeg behøver ikke reagere på alt

Den her… den har givet mig mest ro.

Alt behøver ikke en reaktion.

Nogle ting kan jeg lade passere.

Og det gør, at jeg har mere overskud til det, der faktisk er vigtigt.

7. Konsekvenser uden drama

Før blev det hurtigt følelsesladet.

Nu prøver jeg at holde det neutralt:

Hvis du kaster med legetøj → så bliver det lagt væk.

Ikke en lang snak.

Ikke skæld ud.

Bare handling.

8. Struktur hjælper mere end jeg troede

Når dagen er forudsigelig, bliver han mere rolig.

Efter skole, snack, pause, lektier, hygge.

Det lyder kedeligt…

men det skaber tryghed.

9. Relation før regulering

Den her ramte mig.

Når han er presset, har han ikke brug for flere krav.

Han har brug for mig.

Så nogle gange sætter jeg mig bare tæt.

Siger ikke så meget.

Og det virker bedre end alle mine ord.

10. Jeg er også en del af det hele

Den sværeste erkendelse.

At det ikke kun handler om mit barn.

Men også om mig.

Mit toneleje.

Min tålmodighed.

Mit eget overskud.

Når jeg er rolig…

så smitter det.

Ikke altid.

Men ofte nok til, at det gør en forskel.

Virker PMTO?

Ja… men måske ikke på den måde, man tror.

Det handler ikke om at “fikse” barnet.

Det handler om, at vi som forældre gør noget anderledes.

Og når vi ændrer vores måde at reagere på…

så ændrer dynamikken sig også.

For mig føles det som at have fået nye briller.

De samme situationer.

Men en anden måde at være i dem på.

Det vigtigste jeg tager med

PMTO gav mig ikke et perfekt barn.

Men det gav mig noget, jeg manglede:

Ro.

Retning.

Og en følelse af, at jeg faktisk kan gøre noget anderledes.

Vi har stadig svære dage.

Men de fylder ikke det hele længere.

Og det er måske det vigtigste.

Hvis du sidder derude og føler, du hele tiden reagerer, irettesætter og bliver træt i hovedet…

Så er du ikke alene

The post Hvad er PMTO og hvordan ændrede min hverdag efter forløb first appeared on .

Min historie: Da iPad’en blev en redning – og en bekymring

Jeg er mor til en seksårig dreng med krudt i måsen – og jeg skriver denne blog både som mor og som elev på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Min interesse har altid været psykologi, hjernen og børns udvikling.

Men det her indlæg kommer ikke kun fra et fagligt sted. Det kommer fra et sårbart sted.

Da min søn Bruno var 2-3 år, gik jeg igennem en svær depression. Jeg var udmattet, følelsesmæssigt tom og havde ikke overskud til at lege, læse eller være nærværende. I den periode fik Bruno lov til at bruge skærm – meget mere end jeg havde tænkt som nybagt mor.

I dag er han 6 år. Fantastisk, kærlig, sjov – men også meget impulsiv og konstant på jagt efter stimuli. På sosuassistentuddannelsen har jeg lært om hjernens anatomi, fysiologi, udvikling og børns trivsel, derfor kan jeg kan ikke lade være med at tænke:

Har den tid med meget skærm påvirket hans hjerne?

Er det bare hans personlighed – eller kunne det være symptomer på ADHD?

Hvad siger forskningen egentlig?

Sådan påvirker skærm hjernen hos børn

Når børn ser YouTube, spiller på iPad eller ser tegnefilm, sker der noget helt konkret i deres hjerne:

1. Dopamin – hjernens belønningsstof

Skærme aktiverer belønningssystemet og frigiver dopamin – det stof, som gør os motiverede og glade. Men for meget dopamin-stimulering fra skærm kan skabe en afhængighedslignende reaktion, hvor barnet mister interessen for “langsomme” aktiviteter som leg, tegning eller fordybelse.

Læs mere om dopamin og afhængighed hos NIDA (National Institute on Drug Abuse)

2. Præfrontal cortex og impulskontrol

Børns hjerner – især præfrontal cortex – er ikke færdigudviklede. Det betyder, at skærmaktiviteter med hurtige belønninger kan forstyrre udviklingen af selvkontrol, planlægning og evnen til at vente på tur.

Kilde: Harvard Center on the Developing Child

3. Blåt lys og søvn

Skærme udskiller blåt lys, som hæmmer melatoninproduktionen – kroppens søvnhormon. Det kan give søvnproblemer, især hvis barnet bruger skærm tæt på sengetid.

Læs om skærm og søvn hos Sleep Foundation

Kan skærmtid føre til ADHD?

Det er vigtigt at slå fast: Skærmbrug forårsager ikke ADHD i sig selv. ADHD er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse med genetiske og miljømæssige faktorer.

Men forskning viser, at meget skærmbrug i tidlig barndom kan øge risikoen for ADHD-lignende symptomer, især hos børn, der i forvejen har sårbarheder.

Et studie fra 2019 fandt, at 3-5-årige børn, som brugte mere end 2 timers skærm dagligt, havde 2,2 gange højere risiko for ADHD-lignende adfærd sammenlignet med børn med mindre skærmtid.

Kilde: Wen et al., PLOS ONE (2019)

Fordele og ulemper ved skærmbrug

 Fordele:

• Kvalitetsindhold kan styrke sprog og læring (fx Ramasjang, læringsapps)
• Giver forældre tiltrængte pauser – særligt under sygdom eller lavt overskud
• Sociale apps kan styrke kontakt med bedsteforældre

 Ulemper:

• Risiko for overstimulering og nedsat koncentration
• Kan bidrage til søvnforstyrrelser
• Mindsker tid til fysisk aktivitet og fri leg
• Øget risiko for afhængighedslignende adfærd

Sådan bruger vi skærm balanceret i vores hjem

Jeg har valgt at justere i stedet for at forbyde. Her er nogle af vores rutiner:

Max én time skærm om dagen

Oprydning, før skærmtid. Jeg beder ham om at rydde op i legetøjet før han må få iPaden

Ingen skærm en time før sengetid

Helt skærmfri dage i løbet af ugen – med fokus på natur og nærvær

Læg telefonen fra dig. Vær i nuet, vær nærværende.

Jeg ser med og snakker med Bruno om, hvad han ser. Jeg har kun få apps og børneprofiler installeret på hans iPad

Det vigtigste, jeg virkelig har lært gennem tiden, er at det aldrig nogensinde er for sent at ændre kurs i livet – uanset hvilke udfordringer man står overfor. Jeg har også indset, at jeg ikke er en dårlig mor, blot fordi jeg har haft det svært og stået i svære situationer. Vi gør altid det bedste, vi overhovedet kan under de givne omstændigheder – og vigtigst af alt, så lærer vi noget nyt hver eneste dag, som hjælper os videre.

Har du en lignende historie?

Kommentér gerne herunder eller skriv direkte til mig. Vi mødre har virkelig brug for at støtte og løfte hinanden op – i stedet for at dømme os selv eller hinanden. Det er så vigtigt, at vi skaber et fællesskab præget af forståelse og opmuntring.

The post Skærmtid for små børn: Hvor meget er for meget? first appeared on .

The post ADHD symptomer hos børn first appeared on .

Døren bliver smækket, når jeg beder barnet om at samle legetøjet op. Foden bliver banket i gulvet, efterfulgt af en hidsig: “Nej, jeg kan ikke, selv!” når jeg beder min fireårige om at tage tøj på.

Jeg kan mærke vreden stiger, når jeg beder min fireårige om at skynde sig lidt, fordi vi er allerede sent på den, mens barnet, med vilje, trækker tiden ud.
“Fuck dig, mor!” bliver der råbt, når konflikten eskalerer, og jeg er nødt til at give ham en “time out” for han har kastet en gaffel efter mig, efter han har fået at vide at han ikke må få “en lille snack” FØR aftensmaden.

Min søn kan skifte humør på et øjeblik – fra at være en trodsig og stridbar lille fyr til at blive filosofisk og kærlig. Det har været en udfordring for mig som mor at følge med i hans skiftende adfærd og følelser. Jeg har ofte haft lyst til at give op og har stået på randen af sammenbrud, men når man er alene om opdragelsen, er der ikke andet at gøre end at holde ud.

Men jeg har lært, at dette er en naturlig del af hans udvikling og søgen efter selvstændighed og identitet. Min søns adfærd er alderssvarende til en udvikling for 4 årige.

Vi er heldigvis altid blevet gode venner igen efter konflikterne. Har krammet og snakket om hvorfor vi blev sure på hinanden. Vi har sat ord på vores følelser.

I denne artikel vil jeg dele min personlige rejse og give gode råd til trodsalderen,  til at håndtere denne fase, når dit fireårige er en lille “teenager”. 

At forstå min 4 årige barns udvikling og adfærd:

Børnepsykologer har udgivet flere artikler om emnet som alle mener, at 4-årige børn kan ligne teenagere på mange måder. De ønsker selvstændighed og har deres egne tanker og planer. Min søn er ingen undtagelse. Han er begyndt at udforske verden omkring sig og har behov for at udtrykke sig selv. Dog har han stadig svært ved at forstå, at andre kan have forskellige tanker og ønsker. Jeg har indset, at hans vrede og frustration ofte kommer fra denne manglende forståelse.

At tackle vrede og sprogudvikling:

Det har været vigtigt for mig at forstå, hvor min søns vrede og frustration kommer fra. Jeg har lært, at det ikke handler om, at han er urimelig, men om hans egen udvikling og ønske om selvudfoldelse. Når han bruger grimme ord eller bandeord, ved jeg nu, at det er en del af hans alderssvarende sprogudvikling og hans forsøg på at forstå reaktionerne fra de voksne omkring ham. Jeg har lært at forklare ham, at visse ord ikke er passende at bruge offentligt, samtidig med at jeg forsøger at forstå hans følelser bag ordene.

Være nysgerrig og vejledende:

Som enlig mor har jeg indset, at det er afgørende at være nysgerrig på min søns motivationer og tanker. Jeg forsøger at forstå, hvorfor han ønsker visse ting eller reagerer på en bestemt måde. Dette har hjulpet mig med at opbygge en stærk forbindelse mellem os. Samtidig har jeg lært at sætte klare grænser og vejlede ham i, hvad der er muligt og ikke muligt. Jeg har indset, at konflikter er en naturlig del af hans udvikling, og at det er okay at have dem.

Håndtering af konflikter og mine egne følelser:

At håndtere konflikter med min 4-årige søn har været en udfordring som enlig mor. Jeg har lært at finde en balance mellem at give efter og fastholde visse regler og grænser. Hvis jeg ignorerer konflikter og sluger mine egne følelser, skaber det en spænding, der ikke er sund for vores forhold. Derfor har jeg lært at tackle konflikter, når de opstår, og være ærlig om mine egne følelser. Hvis jeg bliver for vred, har jeg lært at tage en pause og komme tilbage til situationen senere med en mere afbalanceret tilgang.

Filosofiske spørgsmål og selvudvikling:

En af de mest spændende dele ved at være mor til en 4-årig dreng er, at han begynder at stille store og filosofiske spørgsmål om livet. Jeg er blevet overrasket over, hvor dybtgående hans tanker kan være. Han forstår meget mere end jeg troede han gør. Vi har haft utallige samtaler om eksistens og identitet, og det har givet os begge mulighed for at reflektere og vokse. Det er en fantastisk mulighed for både hans og min egen selvudvikling.

Afslutning:

At være enlig mor til en 4-årig dreng er en udfordrende, men også berigende rejse. Min søn gennemgår en fase med skiftende adfærd og humør, der minder om teenageårene. Ved at forstå hans behov for selvstændighed og identitet samt ved at være nysgerrig, vejledende og ærlig om mine egne følelser, har jeg lært at håndtere denne fase bedre. Jeg forsøger også at nyde de filosofiske samtaler og den selvudvikling, min søn og jeg går igennem sammen. Denne fase er en vigtig del af hans udvikling og hans rejse mod at finde sig selv, og jeg er taknemmelig for at være en del af den.

The post Opdragelse af 4 årig trodsig teenager – gode råd til trodsalderen first appeared on .

The post Oplevelser du ikke må gå glip af til Den Lille Kulturnat first appeared on .

Sådan laver du slim

Det du skal bruge til at lave slim:

• 2 dl Kartoffelmel
• 1 dl Billig balsam ( vælg balsam med astma og allergi mærket )
• Spiseske
• Skål
• Målebæger
• Eventuelt frugtfarve

Start med at røre balsamen og frugtfarven rundt med en ske. Tilføj dernæst kartoffelmel og begynd så at ælte dejen/slimen når den er mere fast. Tilsæt mere kartoffelmel hvis det er for vådt eller balsam hvis det er for tæt. Ælt godt igennem til du får en fast konsistens.

Børnene vil elske at være kreative og eksperimentere med forskellige farver og teksturer.

The post Hjemmelavet slim – uden farlig kemi first appeared on .

Blid opdragelse eller ifavnsk opdragelse er en
opdragelsesstil, der fokuserer på at skabe positive forbindelser mellem
forældre og børn ved at reagere på børns behov med empati, forståelse og
respekt. Denne opdragelsesstil indebærer at lære børn om følelser, sætte
grænser og vejlede børn til at træffe positive valg. Den fokuserer på at
opbygge et stærkt bånd til børn og fremme et tillidsfuldt
forhold. 

Normal opdragelse er en mere traditionel opdragelsesstil, der lægger
vægt på regler, forventninger og struktur. Den indebærer ofte straffe og
belønninger for at tilskynde til ønskværdig adfærd og modvirke uønsket
adfærd. Både den blide og den normale opdragelsesstil har deres egne unikke
fordele, så det er vigtigt at finde den stil, der fungerer bedst for dig og
din familie.

Regler for blid opdragelse

Filosofien om blid opdragelse er baseret på tanken om, at børn skal
behandles med respekt og venlighed, mens de stadig får de nødvendige grænser
og den vejledning, de har brug for for at lære og vokse. 

Her er nogle af de vigtigste principper for blid opdragelse:

• Respekter dit barns følelser, tanker og meninger. 
• Tillad dit barn at udtrykke sig frit og åbent. 
• Tag dig tid til at lytte og forstå dit barns synspunkt. 
• Tilbyd vejledning og støtte uden at dømme. 
• Vejled dit barn til at træffe positive valg, der gavner både dem selv og
  andre. 
• Sæt konsekvente grænser og grænser, der er alderssvarende. 
• Undgå hårde straffe som f.eks. fysisk disciplin eller verbale
  overgreb. 
• Opmuntre til positiv adfærd gennem positiv forstærkning. 
• Modeller den adfærd, som du ønsker at se hos dit barn. 
• Få kontakt med dit barn på en konsekvent måde, og tag dig tid til at
  pleje jeres forhold.

Nogle af de
vigtigste træk ved opdragelsesmetoden – ifavn,  omfatter at lytte aktivt til dit barn,
reagere empatisk, sætte klare grænser og give følelsesmæssig vejledning og
støtte. For at imødekomme dit barns behov skal du starte med at forstå,
hvad disse behov er. Brug tid på at observere dit barn og lære dets
kommunikations- og adfærdsmønstre at kende. 

The post Blid opdragelse af et viljestærk barn first appeared on .