Det er september og vi vinker farvel til sommeren og varmen, og dagene bliver hurtigt kortere og koldere.
Men for mig betyder efteråret, en frisk gåtur gennem skoven på en skøn efterårsdag, museumsbesøg eller indendørs hygge med varm kakao og levende lys, samt krea aktiviteter hvor vi sammen med Bruno leger med modellervoks eller laver søde håndlavede gaver til familien.
Jeg glæder mig til en væld af oplevelser og kvalitetstid sammen med Bruno.
Her er listen over aktiviteter jeg har planlagt for nærmeste fremtid.
Zoologisk Museum
Gå ikke glip af muligheden for at opleve det traditionsrige Zoologisk Museum, som efter 52 gode år lukker for besøgende den 24. oktober 2022. Dette sker som led i forberedelserne til åbningen af en nye stor museumsbygning, der fra 2024 samler hele Statens Naturhistoriske Museum i nye fantastiske rammer i Botanisk Have.
Fejr zoos 163 – års fødselsdag og tag en ven med gratis på zookortdag
ZOO fylder 163 år og det er selvfølgelig ikke gået Pelle og Kayas næse forbi! De har derfor inviteret en masse kendte ansigter ind til fejringen. Popsi og Krelle giver koncert og Kristian, som du kan genkende fra Ramasjang, inviterer dig til at tage på sporet af dinosaurerne. Glæd dig også til at hilse på pandaen Pelle, kænguruen Kaya og dyrepasseren.
Skattejagt inspireret byvandring for familier
Vært at vide
– 1,5-2 km byvandring langs havnen og igennem smukke omgivelser
– Det tager ca. 1-3 timer
– Fuld fleksibilitet: Start og hold pause, når det passer jer
– En pris for hele familien (uafhængig antal og alder af børnene)
– Husk passende tøj, det kan blæse langs havnen
Uhyggelig tur i underjorden
Dybt under Søndermarkens grønne græs på Frederiksberg gemmer sig enorme underjordiske rum, hvor dagslyset aldrig når ned. Her indhyller mørket, kulden og fugten dig i en verden, der minder om både glemte katedraler og dystre katakomber.
Engang var de gamle cisterner fyldt med 16 millioner liter drikkevand, men nu er vandet væk og er i stedet blevet erstattet af kunstudstillinger og forskellige arrangementer og events, der alle tager udgangspunkt i stedets arkitektur og helt særlige klima.
Værd at vide
(mandag lukket)
Efterår i naturen
Åbent Hus – en stor teateroplevelse for de mindste
Åbent Hus introducerer de allermindste for teatrets magi. Med skuespiller Ragnhild Kaasgaard som en særdeles nærværende fortæller, dukker og musik. Ragnhilds usynlige medspiller, dukkefører Erik Olsen, skaber liv i dukkehuset til stor fryd for små teaternybegynderøjne.
Ragnhild mindes sin 4 års fødselsdag, hvor tøjhunden Hunni blev væk i det store dukkehus. Hun og kludedukken Hans leder i alle rum. Der er nye overraskelser og klassisk musik hver gang en dør bliver åbnet. Og heldigvis bliver sorg og savn vendt til glæde til sidst!
Har du ideer til flere aktiviteter, kan du skrive en kommentar!



